lørdag den 12. april 2014

Med på moden

Jeg har fået Instagram og selvom jeg efterhånden ligefrem er år bagud med hensyn til det, så føler jeg mig alligevel ganske moderne - især fordi jeg næsten også lige har fået SnapChat.
Jeg er lige her ;)

Nu vil jeg tage til påskefrokost hos svigerfamilien og forsøge ikke at stresse over de der lorte forbandede opgaver jeg skal lave.

God lørdag!





mandag den 7. april 2014

Hvor blev min motivation af?

Det var meningen at jeg skulle have skrevet den første af de 3 opgaver som jeg har taget med hjem, men, det har jeg ikke.
Jeg er faktisk ikke en gang begyndt. Det er rigtig skidt.
Jeg var ellers rigtig smart, jeg havde planlagt det sådan at jeg havde en uge til hver opgave, og hvis noget så gik galt, eller tog lidt længere tid, så ville jeg stadig have en uge i sidste ende at kunne tage af - det har jeg så ikke længere.
Jeg vil frygtelig gerne blive klar, men af en eller anden grund kan jeg simpelthen ikke komme i gang. Jeg starte ud med gode intentioner, sidder mig klar med de artikler jeg skal bruge og åbner word, og så er det bare som om jeg ligesom ikke rigtig kan komme længere derfra.
Det har selvfølgelig også noget at gøre med, at jeg har prioiteret at se veninder og tilbringe tid med Kalle - men i dag skal det være anderledes, det bliver det simpelthen nødt til, så nu vil jeg endnu en gang åbne Word, og krydse fingre for at inspirationen og motivationen kommer til mig, så jeg slet ikke kan stoppe med at skrive igen.

søndag den 30. marts 2014

Hjemme

Jeg har nu været hjemme siden fredag aften, og jeg synes det er så skønt!
Jeg blev hentet i Billund af Kalle som havde købt blomster, og kom hjem til en lejlighed der var pyntet op med balloner og flag over det hele, tak til Heidi og Taja for det ;)

Det lykkes mig også at lukke min kuffert, men det krævede så også at jeg skiftevis måtte ligger og sidde oven på den - og jeg har stadig ondt i mine arme af at slæbe dem da jeg skulle hen til lufthavnen.







torsdag den 27. marts 2014

Problem?

Jeg har boet her over siden september. Da jeg kom her over havde jeg to store kufferter med hver 23kg i + to stk håndbagage kufferter.
Problemet er, at siden september har jeg anskaffet mig en del ting, så hvad jeg kunne nøjes med da jeg rejste her over, er slet ikke nok nu - heller ikke selvom jeg lader dyne+håndklæder bliver her over.
Okay, jeg indrømme at den manglende plads måske kan skyldes mine bøg køb.
Kalle tog 20kg med hjem sidste gang han var her over, hvilket hovedsageligt var mine bøger, lidt tøj og en stor vinterjakke, problemet opstod så her da jeg selv skulle pakken resten ned. Jeg har ikke plads nok. Eller kg nok for den sags skyld.
Jeg må jo nok bare indse at der skal betales for en ekstrakuffert når jeg kommer tilbage igen i maj.
Suk.



onsdag den 26. marts 2014

Ting jeg IKKE kommer til at savne

1. Vejret - Seriøst, det engelsk vejr er maniodepressiv. Det ene øjeblik skinner solen højt fra en blå himmel og det næste øjeblik er der regn og torden - 5 min efter skinner solen igen højt fra en blå himmel. Jeg lærte allerede første gang jeg var i England, for mange år siden på sprogrejse, at man var et fjols hvis man gik nogen steder uden en paraply.

2. Maden - England er ikke ligefrem kendt for deres fremragende kulinariske køkken, og det er der en grund til, fordi mad er altså ikke deres stærke side.
Og så spiser de altså også meget usundt. Jeg ved godt at man selv kan bestemme hvilken mad man laver i sit egent køkken, men det er svært når supermarkerende har mere færdiglavet mad end grønsager. Og en anden ting, er det overhovedet muligt at få ordentligt bacon her over!?

3. Deres varmesystem - Jeg forstår ikke hvorfor det er så svært bare at have en radiator i hvert rum med en individuel skrue-op-og-ned-ting. Det har de ikke, i stedet har man sådan en åndssvag ting som man skal indstille hvornår skal varme, og eftersom den kun kan indstilles til to gange om dagen (og man måske evt har en latterlig housemate) kan det altså godt gå hen og blive lidt halv koldt midt på dagen og om natten.

4. Deres vandhaner - Hvorfor er det så frygtelig svært at have EN hane. Her over har de to haner, en til koldt og en til varmt, så enten har man vildt koldt eller brænd varmt vand. Åndssvagt.

5. "Undskyld" - Han gik ind i mig, han sagde undskyld, skal jeg også sige undskyld? Svaret er altid ja, også selvom du ikke gjorde noget galt.

6. Biograferne - Så, i Danmark har vi reklamer først, derefter trailers og så filmen, her over har har de 1000 reklamer, 2-3 trailers, 1000 reklamer igen, og så filmen. Trælst for os som især går i biografen for at se trailers.

7. At være langt væk fra min familie, venner og Kalle - Behøver vist ingen forklaring

8. Det hus jeg bor i - Skimmelsvamp på væggene, førnævnte varmesystem, lille værelse, grimme vægge fyldt med huller og andre ting, grimme gardiner, dårligt køkken uden noget "udstyr" og en vildt irriterende italiener.

9. At skulle flyve så tit - Okay, det har som sådan ikke noget med England at gøre, og så alligevel. Det sidste års tid har jeg fløjet rigtig meget, og eftersom jeg er ekstremt bange for at flyve, bliver det altså meget rart ikke at skulle gøre det hele tiden mere. Og ja, 9 gange (det ender det med at blive) på 9 måneder er altså "hele tiden" når man hyperventilere og græder hver gang flyet letter.

10. At skulle tage bad i et badekar - En underlig ting ja, men siden den gang jeg faldt og slog min ryg voldsomt meget, er jeg bange for at dø hver gang jeg går i bad.  

tirsdag den 25. marts 2014

Ting jeg kommer til at savne

1. At snakke engelsk hver dag - Jeg elsker at snakke engelsk, og det har jeg altid gjort. Jeg er ikke specielt stor fan af det danske sprog - Jeg læser fx aldrig bøger på dansk.

2. Undervisning på uni - Som jeg har skrevet om før, er jeg ret glad for undervisningen her over. Jeg har haft nogle gode undervisere og generelt har mine fag været meget spændende. Især et fag, Freedom, Censorship og Subversion, har jeg været rigtig glad for.

3. Fredagsbar hver fredag på uni - Øl

4. De engelske mennesker - Jeg er ret begejstret for englænderne. Jeg synes de er nogle sjove typer (på den gode måde), jeg elsker hvordan de altid har et eller andet at brokke sig over, men når de brokker sig er det ikke på sådan en typisk bitter måde, nej det er med et ordenligt lag af sarkasme. Samtidige er de også ekstremt høflige - og det der med at de siger "undskyld" hele tiden, det er altså rigtigt nok. Selv deres busser siger "undskyld", jeg så en bus den ene dag hvor der stod "Sorry! ... Not in service", og da jeg den ene dag brokkende mig over vejret begyndte min engelske veninde straks at undskylde, fordi, det er jo hendes skyld at vejret er dårligt?

5. London - Jeg tror ikke det behøver en forklaring

6. Billige ting - Jeg har fundet ud af, at min SU generelt rækker til mere her over end i DK, hvilket har noget at gøre med, at mange af deres ting er billigere end i DK.
Fx, jeg ved ikke om i kender til de skrabere fra Gillette som hedder "Venus Breeze"? Well, i DK koster sådan en pakke 180kr, her over koster de £10. Også ting som fx at gå ud er meeeeget billigere. På Cafe Nero kan jeg få en stor kakao med belgisk chokolade og en stor muffin for £4 - Vi ved jo alle sammen godt at jeg ikke kunne slippe med 35kr for det hjemme i DK.
Tilgengæld er huslejen her over så også ekstremt høj, så.

7. Cafe Nero - Se den føromtalte belgiske chokolade kakao

8. Waterstones - Billige bøger, need I say more?

9. At betale i pund - Okay, jeg ved godt at det er underligt, og i starten syntes jeg at det vare vildt besværligt, men nu, nu synes jeg måske at det er lidt sjovt (og nej, jeg kan ikke forklare hvorfor) - jeg synes dog stadig at de har lige overdrevet mange mønter.

10. Mine venner - Det er jo nok det som jeg kommer til at savne allermest.
Da jeg kom her over havde jeg ingen ide om at jeg pludselig ville blive del af en stor vennegruppe på en 15 mennesker som har det hammer sjovt sammen. Min tid her over ville slet slet ikke havde været det samme uden dem.
Især de to skønne piger her kommer jeg til at savne hel vildt, Marie Og Suzanne.

Heldigvis behøver jeg ikke at sige helt farvel til alle tingene endnu, jeg kommer jo lige tilbage et par uger i maj, hvor jeg bla. skal til fest på en båd.